På denne side deler jeg mere om min tilgang, baggrund og motivation. Når vi arbejder med energi, begynder det ofte med at give slip. På forventningerne, kontrol, begrænsninger og behovet for at styre processen.
Hvis du mærker et ønske om at sætte noget i bevægelse, kan dette være et godt sted at begynde.
Jeg arbejder med mange lag af healing og transformation. Min motivation er at belyse vores indre gaver og skabe stærke forbindelser. Både til os selv og til den verden, vi er en del af.
Jeg har sessioner med vidt forskellige mennesker. Alle kommer med hver deres ønsker og håb. Dog mødes jeg ofte af det samme indledende spørgsmål: “Hvad er det præcis, du tilbyder?” Well… nogle oplever forløsning, andre klarhed eller en dyb grundlæggende ro og tillid. Vejen dertil kan være vidt forskellig.
Jeg har mødt hundredvis af forskellige mennesker undervejs, og vi kommer alle med vores egne erfaringer, nervesystemer og det, der aktiverer os.
Ærligt: Jeg havde ikke særlig god forbindelse mellem krop, sind og ånd. Min tilgang var lidt som på et autoværksted: Fiks mig. Reparer lige bilen, så den kører lidt bedre, og der ikke er for mange mislyde.
Jeg elsker at dele inspiration og åbne for nye muligheder. Og på et tidspunkt stod det lysende klart for mig: Jeg bliver nødt til at stille mig tydeligere frem. At åbne armene.
Så her er jeg. Med en invitation, der måske, og måske ikke, vækker noget i dig. En lyst til at udforske, kigge på mønstre og måske lægge behovet for at analysere alting lidt til side.
Transformamos vidas con color. Lad os forvandle liv med farver. For mig er det mere end et ordsprog. Jeg tror, vi har brug for håb. For at kunne se nye muligheder. Og for at sanse verden i mange nuancer.
_________________
I foråret indspillede jeg Speechless i New York. Den bærer noget, jeg har holdt inde alt for længe.